Blåvand 2017

Helt som vi har gjort det de sidste snart 30 år, tager vi på en uges vinterferie i et sommerhus et sted i Danmark.
Og helt som vi plejer ca. hvert 2. år, så ender vi i 2017 i Blåvand. Vi ELSKER det sted.
Og også helt som vi plejer inviterer vi Helles forældre og vores børn med.
Og helt som det sker næsten hvert år inviterer en af Helles søstre sig selv på et par dages ophold :D
Sommerhuset lejede vi i år gennem Dancenter og selv om der opstod problemer omkring spaen og det varme vand, så vi ikke rigtig kunne bruge pool og spa før tirsdag, så fungerede huset rigtig fint.

Huset lå på en sidevej til vejen ud til fyret og i gåafstand fra både fyret, stranden og købmanden. Og ja, der er et stykke vej op til byen, men ikke længere end vi gik derop flere gange.

At komme ud af døren kræver lidt planlægning, når alle skal af sted. Men det lykkedes os ikke at glemme nogen...

På vej ned til stranden ved hestene - eller æslerne, som det vitterligt er. Vi skønnede at morfars køretøj godt kunne køre ned - barnevognen blev vi enige om at vi godt kunne få op, så den var vi ikke bekymret for!
Morfar kom da også ned - med et lille skub et enkelt sted og så kunne han køre ræs nede på stranden - mens Emilie sov fra det hele...

Da vi skulle op igen, så fik vi hurtigt hevet barnevognen med Emilie op - det kneb lidt mere med morfar og hans køretøj. Det satte sig alvorligt fast, så han endte med at måtte gå op ved siden af, mens Morten og Søren skubbede køretøjet...

Vi overvejede at spænde de to hunde foran, men så gode venner er de trods alt heller ikke. De har indført en 3-meter zone og så længe begge overholder den, så går det faktisk fint... Altså bortset fra når vi går tur. For de vil begge gå forrest. Og den, der går bagerst, enten piber eller hyler...

Naturligvis skulle vi ud til fyret. Det er et klart must, når vi er i Blåvand. Her har vi mange gange gået og ledt efter rav, men i år var der ikke rigtig noget at lede efter rav i... Så det punkt sprang vi over...

Utallige er de billeder vi har taget af fyret fra denne vinkel i øvrigt.... Med solen og den blå himmel er det bare et perfekt motiv.

Og i dag sov Emilie ikke fra hele turen, men kom op at sidde. Og vi kunne se, hun undrede sig over hvor stor verden i virkeligheden var...

Lige siden vores egne børn kunne komme op (endda med hjælp), så har de skulle op på denne bunkers. I år var Morten, den eneste der tog turen. Men mon ikke Emilie er klar næste gang???

Fyret fra en lidt anden retning - og sten med navne på. Stenene er en meget utraditionel geocache, hvor man skriver navn på en sten, som man så efterlader. Vores lille sten ligger midt i - desværre kunne tuscherne, som ligger ved stedet, ikke skrive ret godt i kulden...

Selvom spaen først virkede tirsdag og poolrummet var ret koldt de første dage, fordi hfi-relæet slog fra pga. en fejl, så måtte vi lige i hver dag og hygge. Og var der en, der nød badeturene, så var det Emilie.

Og da de store børn gik amok, så var Oldemor heldigvis klar til at redde Emilie. For selvom hun fandt ud af at plaske, så gik det ikke helt så vildt til som når moderen og onklen gik amok...